Virksomhed, i hvilken form?

Skal jeg drive virksomhed i selskabsform eller som enkeltmandsfirma?

Når du etablerer en virksomhed som en personlig ejet virksomhed (enkeltmandsfirma - eller I/S hvis I er flere), hæfter du personligt for al gæld (personlig hæftelse). Det betyder, at kreditorerne kan komme efter ikke bare virksomhedens aktiver, men også dit hus, din bil o.s.v.

Vælger du derimod at etablere dig i selskabsform, dvs. typisk i et ApS og A/S, hæfter du alene med den selskabskapital, du har skudt ind i selskabet (begrænset hæftelse), og kreditorerne kan kun angribe aktiverne i selskabet. Hvis du f.eks. har stiftet et ApS, hvor du har skudt kr. 50.000 ind, så er det kun de kr. 50.000 du mister i tilfælde af, at selskabet går konkurs. Dog skal du som kapitalejer være opmærksom på, at banken typisk vil kræve, at du personligt kautionerer for lån og kassekredit til selskabet, og du skal nok også give banken pant i hus og eventuelle andre aktiver..

Vælger du at drive virksomhed i selskabsform, skal du være opmærksom på, at regnskaber og selskabsoplysninger er tilgængelige for enhver.

Der er flere formalia og procedurer, som skal følges, hvis du vælger selskabsformen frem for en personligt ejet virksomhed.

Man bør ved valget af virksomhedsform også tænke på de likviditetsmæssige virkninger af sit valg. Har man eksempelvis indkomst fra et almindeligt lønmodtagerjob, en ægtefælle  man kan sambeskattes med, store afskrivninger/ underskud den første driftsperiode, så kan det være økonomisk fornuftig at vælge den personligt ejede virksomhed, da man i så fald ikke likviditetsmæssigt belastes af, at ”ens eget” selskab skal indeholde A-skat af ens egen løn, og man kan også få en fordel ved kunne fradrage underskud i virksomheden i egen løn eller i et vist omfang ægtefællens.

Der findes en lang række mellemformer, som kombinerer fordelene ved selskabsformen og den personlig ejede virksomhed – eksempelvis kommanditselskaber og partnerselskaber.