Fælleseje (delingsformue), når man gifter sig

Ejer vi alt i fællesskab, når vi bliver gift? Eller hvad er dit og mit og hvad er fælles eje?

Når to personer indgår ægteskab, etableres der såkaldt delingsformue, tidligere benævnt formuefællesskab, mellem dem. Mange tror, at det betyder, at ægtefællerne så ejer alting i fællesskab. Det er dog ikke korrekt. Køber manden en bil, er bilen hans, og har han optaget lån til køb af bilen, er lånet mandens gæld og kun mandens gæld. Hustruen hæfter kun for gælden, hvis hun skriver under som debitor eller kautionist. Ægtefæller kan også købe aktiver i fællesskab – f.eks. et parcelhus, der da ejes i lige sameje.

Formuefællesskabet viser sig faktisk først ved død og skilsmisse. Når boet i den forbindelse skal gøres op, skal ægtefællernes aktiver deles lige mellem de to parter. Det sker ved, at man opgør, hvad hver enkelt ægtefælle har af aktiver og gæld (man taler om en bodel - henholdsvis mandens bodel og hustruens bodel). Hvis en bodel har positiv værdi, skal den deles mellem parterne, men hvis en bodel er negativ, skal den ikke deles.

Hvis ægtefæller – herunder kommende ægtefæller – ikke ønsker at have delingsformue, skal der oprettes en ægtepagt.

Ved en ægtepagt, der skal oprettes skriftligt og tinglyses, kan det aftales, at alt, hvad hver af ægtefællerne ejer og har skal være særeje for den pågældende, men ægtepagten kan også indskrænkes til, at alene visse aktiver (med hertil hørende passiver) skal være særeje for den ene eller anden af ægtefællerne.

Særeje kan oprettes som (alene) skilsmissesæreje eller som fuldstændigt særeje eller som en kombination af disse, benævnt kombinationssæreje.

Der er således mange muligheder for aftale om særeje, og det er meget vigtigt, at der søges rådgivning om emnet.