Hvad koster det at få behandlet en inkassosag?
Vi har valgt, at omkostningerne ved at behandle din inkassosag skal være overskuelige. Vi har derfor sikret, at du allerede, når vi modtager din sag, kan overskue hvad det kommer til at koste, hvis debitor ikke betaler - for udgangspunktet er naturligvis, at omkostningerne pålægges debitor.
Vores inkassoproces er opdelt i flere trin:
1. Registrering og gennemgang af sagen. Undersøgelse af debitor i RKI m.m.
2. Inkassobrev med skylderklæring
3. Opringninger til debitor.
4. Har vi ikke modtaget betaling eller evt. indgået en afdragsordning på dette tidspunkt, kommer vi med en anbefaling om, hvorvidt sagen skal fortsættes eller sluttes.
Fortsættes sagen foretages følgende:
5. Betalingspåkrav indleveres til fogedretten (i sager op til kr. 100.000 og hvor debitor ikke har indsigelser), møde i fogedret, hvor der foretages udlæg i debitors aktiver og/eller etableres en afdragsordning, hvis muligt.
6. Stævning i sager, hvor der er indsigelser eller gælden er større end kr. 100.000
7. Administration af afdragsordning.
8. Overvågning : Sagen stilles i bero og der rykkes skriftligt og telefonisk hver 3. måned
Omkostningerne:
Trin 1-4:
Krav op til kr. 10.000 kr. 1.100,-
Krav op til kr. 25.000 kr. 1.450,-
Krav op til kr. 50.000 kr. 1.950,-
Krav op til kr. 100.000 kr. 2.450,-
Trin 5:
Tilkendte sagsomkostninger, der fastsættes takstmæssigt af Retten:
F.eks. ved krav på kr. 25.000 tilkendes kr. 2.060.
For møde i Fogedretten, politifremstilling og udkørende fogedforretning fastsætter Fogedretten honoraret efter en standardtakst. Ved udkørende fogedforretning beregnes befordring efter statens takster.
Trin 6:
Honorar aftales — typisk efter medgået tid.
Trin 7:
Max. kr. 1.500,- årligt inkl. op til 6 rykkere og opringninger.
Trin 8:
Kr. 1.200,- årligt
Alle ovenfor nævnte beløb tillægges moms.
Herudover vil der blive opkrævet for gebyrer, som vi betaler til Retten eller andre:
Tingbogsattester - kr. 150,-
Notering af udlæg - kr. 300,-
Adresseoplysning* - kr. 100,-
*Adresseoplysninger indhentes i de fleste tilfælde gratis gennem Kreditvagten. Kun hvis dette ikke er muligt, og oplysningen skal indhentes hos kommunen, påløber der gebyr.