Hvad kan en kommune regulere i en lokalplan?

Det er Planloven, der regulerer, hvorledes lokalplaner bliver til, hvad de kan anvendes til og hvornår de skal anvendes. Det fremgår udtømmende af Planlovens § 15 stk. 2 hvad der kan reguleres i en lokalplan. Det betyder modsat, at forhold, som ikke er nævnt i § 15 stk. 2, ikke kan reguleres gennem en lokalplan. § 15, stk. 2 er meget omfattende og indeholder ikke færre end 25 punkter.

Blandt de almindeligt forekommende kan som eksempler nævnes bestemmelser om arealers overførsel til byzone eller sommerhusområde, et områdes anvendelse, ejendommes størrelse og afgrænsning, vej- og stiforhold, bebyggelsers beliggenhed og terrænhøjde på grundene, bebyggelsers omfang og udformning, regulering af boligtætheden, oprettelse af grundejerforeninger og bevaring af eksisterende bebyggelse. 

Det forekommer, at lokalplaner er fejlbehæftede. Blandt typiske fejl i lokalplaner er bestemmelser om regulering af ejerforholdene. Sådanne er ikke tilladte. For eksempel må man ikke pålægge en grundejerforening at tage skøde på fælles arealer, men man kan derimod godt pålægge grundejerforeningen at forestå drift og vedligeholdelse af fælles arealer.

En anden typisk fejl er at pålægge en handlepligt eller indsætte betingelser i lokalplanen. Det er heller ikke i overensstemmelse med Planloven.

Ofte vil man også se angivet tidsplaner og rækkefølger for virkeliggørelser af lokalplaner – det er kun tilladt, hvis det allerede fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser.