horstmann-advokater-viborg-5.jpg

Tænk hvis det ikke længere er så yndigt at følges ad..

En skilsmisse er aldrig let – specielt ikke hvis der er børn indblandet. Der skal tages stilling til mange væsentlige ting, og der er ofte et væld af følelser indblandet. Dette kan betyde, at man har svært ved at tale sammen, og indgå de – for fremtiden – nødvendige aftaler.

Separation/skilsmissebevilling

Når man skal separeres eller skilles, skal man indsende ansøgning til Statsforvaltningen med anmodning om at blive enten separeret eller skilt. Man skal ansøge om separation, hvis man – populært sagt – har brug for en tænkepause til at afgøre, om man ønsker at fortsætte ægteskabet. Hvis man er sikker på, at man ønsker at blive skilt, kan man ansøge direkte herom. Den gensidige arveret ophører ved både separation og skilsmisse, mens man kun kan indgå nyt ægteskab, hvis man er skilt.

Enighed:

Hvis man er enig om at blive separeret eller skilt, kan man blive det med det sammen ved at udfylde en fælles ansøgning og sende den til Statsforvaltningen. Det koster et gebyr på kr. 420.

Uenighed:

Hvis ikke man kan blive enige, skal den person, der ønsker separation/skilsmisse ansøge Statsforvaltningen herom. Det koster et gebyr på kr. 420. Man vil herefter blive indkaldt til en vilkårsforhandling i Statsforvaltningen, hvor man sammen med en sagsbehandler drøfter sagen, herunder hvilke vilkår, der skal gælde for separationen/skilsmissen. Et sådan møde koster et gebyr på kr. 950. For at blive separeret/skilt skal man være enige om evt. betaling af ægtefællebidrag samt hvem, der skal overtage en evt. fælles lejebolig. Hvis ikke man kan blive enig, sendes sagen i retten, hvorefter en dommer skal træffe afgørelse.

For at blive separeret/skilt behøver man ikke være enig om deling af aktiver/passiver eller børnene – men der er meget vigtigt hurtigst muligt at opnå enighed herom.

Økonomi

Ved en separation/skilsmisse er det væsentligt at få delt økonomien forstået således, at det skal aftales, hvorledes alle ens ejendele skal deles.

Enighed:

Udgangspunktet er, at man kan aftale lige præcis den deling, som man ønsker. Hvis man kan blive enige om det, kan man således helt selv bestemme delingen. Helt lavpraktisk laver man en liste over de ejendele og den gæld, man har, hvorefter man aftaler, hvem der skal overtage hvad. Hvis der er én, der ønsker at blive i det tidligere fælles hjem, skal det også undersøges, om der er økonomisk mulighed herfor.

Uenighed:

Hvis ikke man kan blive enige, er der lovregler, der – helt overordnet – siger, at værdien af alle aktiver fratrukket gælden som udgangspunkt skal deles ligeligt.

Det er således disse regler, man skal følge, medmindre man kan blive enige om andet. Hvis ikke man kan finde en løsning, kan man kontakte Skifteretten og på den måde få hjælp til den såkaldte bodeling. Dette kan dog være omkostningsfyldt, hvorfor det anbefales, at man selv forsøger at finde en løsning – evt. i samarbejde med en advokat.

Børn – bopæl, samvær og forældremyndighed

I forhold til børnene er det væsentligt, at man bliver enige om, hvor de skal have adresse i fremtiden, men nok så væsentligt er det at aftale, hvordan samværet skal være mellem børnene og den forælder, som ikke har børnene boende.

Der er ikke noget, der hedder ”normalsamvær”, eftersom det er afhængigt af den enkelte situation, hvordan samværet fungerer bedst. Hvis ikke man kan blive enige om samværets længde, kan man tage kontakt til Statsforvaltningen med henblik på at få hjælp til samværsaftale. Husk altid at lave en skriftlig aftale, da det kan bevirke færre fremtidige konflikter, hvis man senere bliver uenige.  En aftale man selv har lavet, er fuldt ud lige så bindende som en samværsafgørelse fra Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har på deres hjemmeside udfærdiget en blanket, der med fordel kan anvendes.

Hvis ikke man kan blive enige om, hvor børnene skal have bopæl, skal man tage kontakt til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen vil indkalde til et møde, hvor en aftale vil blive forsøgt indgået. Hvis ikke dette lykkes, kan man anmode om, at sagen sendes i retten. Det er således en dommer, der skal bestemme, hvor børnene skal have bopæl.

Udgangspunktet er, at man som forældre har fælles forældremyndighed, dvs. at man som udgangspunkt skal være enige om beslutninger, der er af væsentlig betydning for børnene. Hvis der måtte opstå så store samarbejdsproblemer mellem forældrene, at samarbejdet vanskeliggøres, og det beviseligt går ud over børnene, kan den fælles forældremyndighed ophæves. Hvis man mener, at dette er tilfældet, skal man kontakte Statsforvaltningen, hvorefter man indkaldes til et møde. Hvis ikke man kan opnå enighed på dette møde i Statsforvaltningen, kan man anmode om, at sagen sendes i retten. Det er således en dommer, der skal afgøre, om der er så store samarbejdsproblemer, at den fælles forældremyndighed over børnene skal ophæves.

*****

Udover det ovenfor nævnte skal man også huske at tage stilling til evt. krav i forbindelse med pensionsordninger, bodelingsoverenskomst (en skriftlig aftale, hvoraf det fremgår, hvordan fællesboet skal deles), evt. huslejebetaling, indbo, børnebidrag, ændring af begunstigelser på pensions- og forsikringsordninger, indestående på konti, virksomhed, tinglysning af ejerskifte af ejerbolig, evt. særeje, værdiansættelse af aktiver, ophævelse af testamente mm.

Det kan være svært i en følelsesmæssig ofte hård tid at finde overskud til tage stilling til ovenstående, men hvis man får hjælp til at få sat tingene i system og danne sig et overblik, går tingene ofte lidt lettere.

Jeg tilbyder derfor et indledende møde, hvor vi sammen gennemgår netop din situation, og hvor jeg vil vejlede dig om de ting, som du skal være særlig opmærksom på. Mødet inkl. evt. forberedelse koster kr. 2.500 inkl. moms uafhængigt af, hvor lang tid det tager.
 
Book et møde

Vil du vide mere? Så kontakt..

Iben Kjølbye

Advokat