horstmann-advokater-viborg-03.jpg

Kun et skøde?

Er det bare et skøde du vil have?

Tja, et skøde er jo "bare" beviset på, at du ejer huset. Hvad med købsaftalen - har du forstået, hvad du skriver under på? Og har du forstået rækkevidden og betydningen af de bilag, du har fået med - og ikke mindst de bilag, du ikke har fået?

Måske har du fået oplyst af ejendomsmægler og det står måske også nævnt i købsaftalen, at sælgerparret er blevet skilt, og de bor nu i hver deres lejlighed. Huset har været til salg i 200 dage, og for at holde udgifterne nede har de lejet huset ud til et ungt par. Sælger oplyser loyalt, at de har lejet hus ud, og lejer har lovet at være ude af huset 14 dage før overtagelsen, så de kan nå at gøre rent mv. inden overtagelsen. Det lyder jo rigtig fint - og det kan jo være, at det går godt, men hvad nu hvis lejer er blevet rigtig glade for at bo der, og lejekontrakten er ikke tidsbegrænset - kan man så tvinge lejer til at flytte? Næh, det kan du faktisk ikke, du kan istedet opsige lejer med et års varsel, men det var næppe det du havde tænkt dig. Situationen kunne også være, at lejer flytter fra huset, men efterfølgende klager over huslejen - tja, så risikerer du at hænge på kravet i op til et år efter deres fraflytning og ikke mindst alt "bøvlet".

Det kan også være, at i tilstandsrapporten er der en K3er vedrørende taget, som sælger har lovet at udbedre og som faktisk også bliver udbedret. Men da der ikke bliver lavet en allonge til tilstandsrapporten, så har ejerskifteforsikringen stadig et forbehold registeret, og den dag, hvor man så melder til ejerskifteforsikringen, at der er mangler, som giver skade på taget, så kan du risikere at ejerskifteforsikringen ikke dækker.

Der, hvor vi som advokater gør en forskel, er at vi ved hvad der skal til, for at sikre dig mod de ubehagelige overraskelser, som ovenstående eksempler let kan udvikle sig til, men som samtidig også let kan undgås.

Ring eller skriv til Tine Blach Ladefoged Christensen og få et tilbud på, at hun hjælper dig gennem dit livs største køb - det koster typisk kr. 9-12.000 incl moms.  Book samtidig et møde/ telefonmøde til selve gennemgangen af købsaftalen og alle dine spørgsmål - og vi ved godt, at det nogen gange er i sidste øjeblik, at man finder ud af, at man har brug for hjælp - så derfor er vi også fleksible med hensyn til mødedatoer og tidspunkter.

Og husk - det koster ikke noget at spørge.

Vil du vide mere? Så kontakt..

Tine Blach Ladefoged

Tine Blach Ladefoged

Advokat, partner